Få svar på dine spørgsmål om vægttab med medicin hos FIT for LIVET. Vi har samlet de relevante og hyppigst stillede spørgsmål. Fandt du ikke svaret, du søgte, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Få svar på dine spørgsmål om vægttab med medicin hos FIT for LIVET. Vi har samlet de relevante og hyppigst stillede spørgsmål. Fandt du ikke svaret, du søgte, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Overvægt er et stort sundhedsmæssigt problem, da det øger risikoen for en række livsstilssygdomme. Ved medicinsk vægttab hjælper vægttabspræparater dig med at opnå og bevare dit vægttab.
Du kan læse meget mere om, hvem der kan få medicinsk vægttab her.
Mange har svært ved både at komme i gang med at tabe sig, men også at fastholde vægttabet bagefter. Appetithæmmende medicin kan hjælpe, så du føler mindre sult og hurtigere mæthed. Videnskabelige undersøgelser har vist, at vægttabsmedicin sammen med sund kost og regelmæssig motion, effektivt kan kickstarte og bevare vægttabet. Medicinen kan derfor være en hjælp til dem, der kæmper med at indlede et vægttab og holde fast i det.
Selv om du tæller kalorier, bevæger dig mere og får et hurtigt vægttab, kan resultatet være næsten umuligt at fastholde. Det skyldes, at din hjerne belønner dig, hver gang du spiser, og det kan føles, som om du aldrig rigtig bliver helt mæt. Og fordi du ikke føler dig helt mæt, gør hjernen derfor alt for, at du tager på igen. Uanset hvor meget du motionerer og skruer ned for kalorieindtaget.
Et puf i den rigtige retning til et sundt og varigt vægttab kan derfor være medicin, der regulerer din sult. Sammen med simple kostguides og gode vaner kan du selv tage kontrollen over din vægt.
Efter din første konsultation kan du forvente, at der vil være recepter klar den næstkommende hverdag.
Du får udskrevet recepter til de første 12 uger:
Du vil kunne nøjes med at hente 1 sprøjte ad gangen.
Du kan godt fortsætte på en dosis længere end 4 uger, hvis du oplever god effekt, eller hvis du har bivirkninger. Oplever du bivirkninger eller ønsker at fortsætte på en dosis, kontakt os da via: https://fitforlivet.patientportal.dk/.
Følger du optrapningen efter planen, må du godt give besked, når den sidste sprøjte hentes via: https://fitforlivet.patientportal.dk/.
Recepter kan forventes at være klar 2 til 3 hverdage efter henvendelse.
NB! Når du henter på apoteket, skal du være opmærksom på at få den korrekte dosis, nogle gange bliver den forkerte udleveret.
Er du som udgangspunkt sund og rask, tager vi ikke blodprøver, medmindre der opstår bivirkninger, ved mistanke om lavt stofskifte, PCOs, eller hvis effekten af medicinen ikke er som forventet.
Blodprøver via FIT for LIVET koster et gebyr på mellem 450-540 kr. afhængigt af antallet. Såfremt du af den ene eller anden årsag ønsker at få taget blodprøver, er du velkommen til at bestille dem hos os.
Vægttabsmedicinen opbevares primært på køl mellem 2 og 8 grader. Medicinen kan også opbevares ved stuetemperatur.
Indhold i pakningen:
1 injektionspen (med 4 doser, til 4 ugers forbrug), 4 engangskanyler og brugsanvisning.
Medicinen skal tages som indsprøjtning en gang om ugen.
Det har ikke nogen væsentlig betydning, om den indsprøjtes morgen, middag eller aften.
Såfremt du har bivirkninger som fx kvalme, kan du eventuelt tage medicinen om aftenen.
De færreste afspritter området forinden injektionen.
Vigtigt: Den inderste lille kappe/beskyttelseshætte, der beskytter nålen, skal også tages af, så du ikke spilder en dosis.
Sådan gør du:
Tjek, at pakningen er med den korrekte dosis.
Forbered pennen:
1.
Tag kappen af pennen (obs: også den inderste lille kappe/beskyttelseshætte, der beskytter nålen, skal også tages af). Sæt kanylen på.
Kun første gang ved ny pakning laves afløbskontrol
(Afløbskontrol første gang ved ny pakning: Klik en enkelt gang, vend kanylen opad og tryk til du ser en lille dråbe for enden af kanylen).
2.
Drej dosisvælgeren til den dosis, du skal tage (hele vejen til stop på pennen).
Injektion:
3.
Indsæt nålen i mave, lår eller arm (samme indstiksområde kan vælges, men variér indstikssted). Sørg for, at nålen går helt ind i huden.
4.
Tryk for enden af pennen, og du kan høre, den drejer rundt, til den når 0.
Når den stopper med at dreje, vent i 6 sekunder for at sikre, at hele dosen er injiceret. Træk herefter pennen ud af huden.
Afmontering:
5.
Tag pennen ud, tag kanylen af og sæt kappen på.
Pennen gemmes til næste uges injicering. Bortskaf kanylen forsvarligt/i en kanyleboks.
Få demonstreret af speciallæge Jesper Nygart, hvordan du injicerer dig selv herunder:
Alle starter med Wegovy® 0,25 mg, og derfra kan der ske en gradvis optrapning af doseringen hver 4. uge op til indtil maksimal effekt på vedligeholdelsesdosis på 2,4 mg.
Hos FIT for LIVET oplever vi imidlertid, at flere patienter har god effekt på en lav dosis. 80% af vores medlemmer er på Wegovy® 1 mg eller mindre.
Vi får mange spørgsmål om antallet af klik for en bestemt dosis. Derfor har vi udviklet en Kliktæller til almen information.
Du kan i nogle tilfælde have behov for at finjustere doseringen, fx på grund af bivirkninger ved optrapning, vedligeholdelsesbehandling, eller hvis den givne dosis er udsolgt på apoteket. Men dette bør kun ske efter aftale med FIT for LIVET.
Brugen af beregneren er på eget ansvar, og vi anbefaler som udgangspunkt, at du bruger pennene, som producenten foreskriver.
Skal du opereres eller kikkertundersøges i narkose, der kræver, at du er fastende? Vi anbefaler, at du ophører med vægttabsmedicin tre uger før operationen eller undersøgelsen.
Vægttabsmedicin, der forsinker tømningen af mavesækken, kan øge risikoen for alvorlige komplikationer, hvis mavesækken er fuld, når du er i narkose.
Kontakt os før din operation
Pauseringen af medicinen kan påvirke dit opnåede vægttab, mens du ikke tager vægttabsmedicin. Skal du opereres og i narkose, skal du kontakte os, så vi kan vejlede dig om forholdsregler samt nedtrapning og optrapning af medicinen.
Når man starter på vægttabsmedicinen kan man opleve forbigående bivirkninger. Der er også en række sjældne bivirkninger. Det er vigtigt at kende til de mulige bivirkninger.
Kvalme og opkastning er en bivirkning ved vægttabsmedicinen. Det er normalt at opleve ‘æggebøvser’ forud for opkastning. Der er flere ting, du kan gøre, hvis du oplever kvalme og opkastning. Du kan blandt andet reducere måltidets størrelse, undgå kulsyre, alkohol og drikke rigeligt med vand. Du kan også ændre tidspunktet, hvor du indsprøjter.
Få mange flere tips og tricks til at håndtere kvalme og opkastning her.
Når du tager vægttabsmedicinenbehøver du ikke følge en bestemt kostplan. Men kosten er en vigtig del af dit vægttab, og derfor er der en række ting, du skal tænke over i forhold til valg af madvarer, portionsstørrelser osv.
Vi anbefaler generelt at mindske indtaget af alkohol for at fremme en sund og langtidsholdbar livsstil. Derudover bidrager alkohol ikke til en øget mæthedsfornemmelse, men derimod med ekstra kalorier.
Oplever du bivirkninger, fx halsbrand, kvalme, opkastning, mavesyre, sure opstød, diarre eller forstoppelse, så anbefaler vi, at du drikker færre alkoholiske drikke. Indtager du sideløbende anden medicin, kan alkohol påvirke medicinens virkning.
Når du spiser slik, kager eller drikker sodavand og store mængder juice, får du en masse letoptageligt sukker, som ikke giver væsentlig mæthedsfornemmelse. Det betyder, at du kan indtage uanede mængder sukker uden om ”vægttabsmedicinens system”.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på sit indtag af søde sager fra slik og læskedrikke. Hvis du fx indtager en stor pose vingummibamser skal du løbe mere end 10 km for at brænde de overskydende kalorier af den dag.
Men gør du det? Hvis du ved på forhånd, at du ikke løber de cirka 10 km, så vil effekten af vægttabsmedicinen mindskes betydeligt og vægttabet mindskes.
Læs mere om sukker og søde sager, her
Almindelige træningsanbefalinger
Både konditionstræning og styrketræning anbefales, gerne op til fire gange om ugen. Også daglige gåture efter evne anbefales, gerne op til 7.000 skridt dagligt. Det er en god idé at øge den daglige fysiske aktivitet for at undgå at tage på igen efter evt. ophør med Wegovy®. Aktiviteterne kan desuden bidrage til at styrke dine knogler og øge din fleksibilitet.
Som medlem af FIT for LIVET får du adgang til vores app med træningsvideoer og mulighed for at tracke dine aktiviteter.
Læs mere om app’en her
Protein efter træning
Hvis du træner, er det en god idé at få godt med protein i kosten, fx et par æg efter træningen eller anden proteinrig mad. Efter en træningssession fremmer det muskelreparation og muskelopbygning. Proteinpulver kan evt. være praktisk efter træning.
Dansk studie: Pulsen skal op 2 timer ugentligt
Et nyt dansk forskningsprojekt støttet af Novo Nordisk har konkluderet, at personer, der er i behandling for fedme og samtidig træner både under og efter deres vægttabsforløb, har større sandsynlighed for at bevare det tabte vægt et år efter, de stopper med medicinen. Træningen indebar at øge pulsen i 2 timer om ugen. Særligt styrketræning og vedligeholdelse af muskelmasse synes at være afgørende for at bevare vægttabet og forhindre, at den tabte vægt genoptages som fedtmasse.
Kilder: TV2 og Healthy weight loss maintance with excercise, GLP-1 receptor agonist
Om træningen
Træningsdelen i studiet startede med en introduktionsfase på seks uger, hvor træningsmængden gradvist blev øget. Fra uge 7 blev deltagerne opfordret til at deltage i overvåget gruppetræning to gange om ugen og til at træne individuelt to gange om ugen. Gruppetræningen bestod primært af intens indendørs cykling og cirkeltræning.
Cirkeltræning er en form for træning, der kombinerer styrke- og konditionstræning. Øvelserne udføres i en bestemt rækkefølge med minimal eller ingen hvile. En cirkel kan omfatte forskellige øvelser, der sigter mod at arbejde med forskellige muskelgrupper.
Den individuelle træning blev udført med moderat til høj intensitet, og deltagerne havde valget mellem forskellige typer træning. Alle træningsaktiviteter blev registreret via sportsure og pulsmålere. Deltagere, der ikke var tildelt en træningsgruppe, blev opfordret til at opretholde deres sædvanlige fysiske aktivitetsniveau i løbet af de 52 uger.
Fra 1. januar 2024 giver Sygeforsikringen “danmark” ikke længere generelt tilskud til vægttabsmedicin.
“danmark” dækkede før 50% af udgifterne til vægttabsmedicinen, hvis du var i gruppe 1 eller 2. I gruppe 5 fik man 25% refunderet.
Du kan læse mere om betingelser for tilskud til medicin på: https://www.sygeforsikring.dk/tilskud/medicin
Efter et stort vægttab, hvor man har tabt mange kilo, oplever nogle patienter problemer med overskydende slap og løs hud, som ikke trækker sig sammen af sig selv. Her kan en hudreducerende operation være en løsning, hvor huden bliver reduceret og opstrammet. AK Nygart tilbyder plastikkirurgi efter vægttab, hvor bodylift, brystløft, fedtsugning af arme, mave og lår er særligt efterspurgte efter et større vægttab. FIT for LIVET arbejder sammen med AK Nygart, som vi henviser til for videre vurdering og behandling. Du kan læse mere om behandlingerne hos AK Nygart, som har erfaring med vægttabspatienter. På siden finder du før og efter billeder og kan også booke en forundersøgelse hos en kirurg. AK Nygart blev stiftet af Jesper Nygart i 1997. Siden solgte Jesper klinikkerne til en kapitalfond i 2016. AK Nygart er nu en del af Akademikliniken – Nordens største udbyder af kosmetiske behandlinger.
FIT for LIVETs kunder får 15% rabat på vægttabsrelaterede operationer hos AK Nygart. Rabatten gælder selve operationen. Der betales fuld pris for patientforsikring, narkose mv.