Start nu
Start nu

Handelsbetingelser

Senest opdateret den 27. juni 2024

Generelt

Har du derfor spørgsmål til vores handelsbetingelser, er du altid velkommen til at kontakte os på mail: info@fit-for-livet.dk

Disse betingelser gælder for www.fitforlivet.dk, herunder services forbundet med abonnementer (medlemskaber) og enkeltkøb.

Ydelser

Enkeltkøb
Ved køb af en enkelt konsultation, lægeattester eller blodprøver, betales der forud, og kunden får efter betaling adgang til en online konsultation med en læge, sygeplejerske eller kliniks diætist. Beløbet for konsultationen betales straks i forbindelse med køb af en konsultation. Konsultationen foregår enten skriftligt eller via video. En konsultation indebærer ét svar på én henvendelse.

Køb af abonnement

FIT for LIVET stiller forskellige abonnementstjenester / medlemskaber til rådighed, som giver adgang til individuel rådgivning ved speciallæge og sygeplejerske med særlig vægttabsekspertise, recept på præcis den type appetithæmmende slankemedicin, der matcher dine vægttabsmål, medicinsk rådgivning om medlemsspecifik behandling og dosering, ubegrænset antal opfølgende samtaler efter dit behov, der gør dig klogere på din medicinering, kost, vaner, motion, livsstil og eventuelle bivirkninger samt motiverende mails, nyheder og tips fra fagfolk, som sikrer dig et effektivt og vedvarende vægttab.

Abonnement betales forud for den periode som er inkluderet i abonnementsperioden. Alle abonnementer løber automatisk indtil det opsiges.

Inden et abonnement indgås modtager du altid særskilt inden aftalen indgås oplysning om pris, at abonnementet løbende fornys, eventuel bindingsperiode og ydelser indeholdt i abonnementet.

Når du tilmelder dig en abonnementsaftale eller ændrer en eksisterende abonnementsaftale, sender vi en kvittering til kortholder til den email der er tilknyttet brugerprofilen.

Opsigelse og automatiske fornyelse af abonnementer

Månedligt abonnement
For månedsabonnement kan du opsige abonnementet når som helst og uden grund. Der er ingen bindingstid. Du vil fortsat have adgang til sundhedskonsultationer indtil udgangen af den aktuelle abonnementsperiode, men du vil ikke få nogen tilbagebetaling for den aktuelle faktureringsperiode. Du afbryder dit abonnement ved at sende en e-mail til info@FITforLIVET.dk. Har du hentet medicin for en længere periode, vil opsigelsen først kunne træde i kraft ved periodens slutning.

I tilfælde af overforbrug eller misbrug forbeholder FIT for LIVET sig retten til uden begrundelse at opsige et abonnement.

Ved afhentning af medicin udover abonnementsperioden, vil abonnementet gælde for perioden, der afhentes medicin for. Eksempel: Hvis du henter medicin for 12 uger, men opsiger abonnementet efter 4 uger, da vil abonnementet gælde for de 12 uger, da FIT for LIVET er ansvarlig for din behandling i perioden.

24 ugers abonnement
Det 24-ugers abonnement fornyes også automatisk. Der betales for samlet 24 uger. De første 24 uger plus løbende måned er bindende. Herefter kan du opsige abonnementet med en måneds varsel. Hvis du opsiger abonnementet inden udgangen ad de 24 uger, mister dog den modtagne rabat, der alene tildeles som følge af, at du har valgt at betale for 24 uger ad gangen. Du får refunderet det resterende beløb, hvis du har forudbetalt for 24 uger efter den første bindingsperiode på 24 uger (5 måneder plus løbende måned). Du afmelder dit abonnement via din konto på FITforLIVET.dk eller ved at sende en e-mail til info@FITforLIVET.dk

I tilfælde af overforbrug eller misbrug forbeholder FIT for LIVET sig retten til uden begrundelse at opsige et abonnement.

Priser og betaling

Alle priser er i danske kroner (DKK) og fritaget for moms. Vi accepterer følgende betalingsmetoder: Visa/Dankort og MasterCard.

Vi benytter Stripe til vores abonnements-betalingsløsning.

Abonnementsbetaling og samtykke

Når du har indgået aftale om køb af et medlemskab, vil betaling for første måned eller for de 24 uger (se abonnementsmuligheder ovenfor) blive trukket fra dit betalingskort. Betaling for efterfølgende måneder / perioder bliver trukket automatisk så længe tid abonnement er aktivt. Ved at indtaste dit kreditkort som led i første betaling, giver du dit samtykke til, at FIT for LIVET løbende, automatisk og forudgående må trække beløbet fra din konto i overensstemmelse med den indgåede aftale og betalingslovens § 82. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til dette. Hvis du tilbagekalder dit samtykke til, at FIT for LIVET må benytte dine betalingskortoplysninger, svarer det til en opsigelse. Du er dog stadig forpligtet til at sørge for rettidig betaling af skyldige beløb i henhold til indgået aftale.

Ved at indtaste dit betalingskort, giver du yderligere samtykke til, at FIT for LIVET som led i en eventuel fremtidig aktivoverdragelse, må overdrage din betalingsaftale til en ny realdebitor (køber) i overensstemmelse med betalingslovens § 82.

Det er dit ansvar, at dine betalingskortoplysninger opdateres ved udløb, spærring, bortkomst eller lignende.

Betales abonnementet ikke rettidigt er FIT for LIVET berettiget til at spærre for adgang til tjenesten. Adgangen til tjenesten åbnes igen efter modtaget betaling, medmindre FIT for LIVET forinden har ophævet abonnementet.

Hvis dit kort løber ud eller bliver afvist, sender vi dig mindst to påmindelser, inden vi lukker dit abonnement.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret i overensstemmelse med forbrugeraftaleloven. Fortrydelsesretten regnes fra ordrebekræftelsens modtagelse. For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os din beslutning om at fortryde aftalen i en utvetydig erklæring (f.eks. ved post eller e-mail). Du kan sende en e-mail til os på info@fit-for-livet.dk. Du kan vælge at bruge den standard fortrydelsesformular, som findes i bunden af dette dokument, hvilket dog ikke er et krav. Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi som udgangspunkt alle betalinger som vi eventuelt har modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde dit køb. Vi tilbagebetaler pengene til dine bankkonto. Du pålægges under ingen omstændigheder nogen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Fortrydelsesretten frafalder imidlertid, hvis du har foretaget din første onlinekonsultation inden udløbet af de 14 dage. Ved din accept af Handelsbetingelserne, afgiver du samtidig dit udtrykkelige samtykke til frasigelse af fortrydelsesretten efter første konsultation er udført jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 2.

Ændring af priser og handelsbetingelser

FIT for LIVET kan fra tid til anden ændre abonnementer og priser, herunder som følge af funktionsændringer, ændret lovgivning, inflation, nye ejere, regulering eller praksis. Dog vil prisændringer eller abonnementsændringer tidligst gælde 30 dage efter, at du har fået besked. Du kan i varslingsperioden opsige abonnementet, hvis der er tale om væsentlige ændringer. Ændring af priser vil altid udføre en væsentlig ændring.

FIT for LIVET kan desuden foretage tilføjelser eller ændringer til disse handelsbetingelser. Kunden er bundet af de forhold, der gælder på det tidspunkt, kunden tegnede abonnementet, medmindre FIT for LIVET underretter kunden om ændringer i vilkår. Ændringerne gælder dog tidligst efter 30 dage fra det tidspunkt hvor kunden er blevet informeret om ændringerne

Forbehold

FIT for LIVET tager forbehold for tryk- og prisfejl.

FIT for LIVET er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for deres kontrol.

Lægefaglige ydelser

Tjenesterne omfatter konsultationer med læger og overholder de til enhver tid gældende regler for lægefaglig virksomhed.

Tilknyttede læger besidder dansk lægeautorisation. Tilknyttede læger må ikke have tidligere eller igangværende klagesager, som anses for at være i konflikt med deres arbejdsbeskrivelse.

Tilknyttede læger er i forbindelse med levering af Tjenesterne forpligtede til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Tilknyttede læger er forpligtede til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhed afkræves vedkommende af sundhedsmyndighederne, og til at opfylde den oplysnings- og indberetningspligt, der i øvrigt påhviler vedkommende efter lovgivningen.

Det sundhedsfaglige personale har journalføringspligt, herunder pligt til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed foretager behandling af en patient.

Du opfordres til at anmelde bivirkninger med lægemidler til Lægemiddelstyrelsen. Hvis du mener, der er sket en behandlingsfejl, bør du anmelde det til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Patientansvar

Det er patientens ansvar at opgive korrekte og relevante informationer til lægen. I særlige tilfælde kan lægen se sig nødsaget til at indhente oplysninger om patienten via dennes journal og FMK (Fælles medicinkort). Bemærk at privatpraktiserende speciallæger indtil videre vil blive udsat for skærpet efterkontrol ved opslag i e-journal, og der vil blive udsendt brev til patienten, da der endnu ikke kan laves automatisk kobling mellem speciallægen og patienten.

Ansvarsfraskrivelse

FIT for LIVET kan alene gøres erstatningsansvarlige for de udbudte ydelsers pålydende værdi.

Ethvert link til tredjemands hjemmeside er uden ansvar for FIT for LIVET. FIT for LIVET påtager sig intet ansvar for eventuelle skader hos kunden som følge af et foretaget download eller eventuelle vira m.v. i filen.

Download (hjemtagning fra denne server) af dokumenter sker på brugerens eget initiativ og ansvar.

Overdragelse

Abonnementer er personlige og kan ikke overdrages delvist eller i sin helhed til en anden person.

Cookies

I forbindelse med brug af hjemmesiden gemmes en eller flere cookies på det apparat kunden benytter. Den fulde beskrivelse af vores brug af cookies kan læses ved at trykke på ”tilpas dine cookievalg” nederst på hjemmesiden.

Tekniske krav til kundens computerudstyr

Vi forsøger at optimere teknikken på websitet, således at det fungerer i nyeste version af alle de mest udbredte browsere (Firefox, Chrome, Edge, Safari) og operativsystemer (Windows, Mac OS, Linux).

Rettigheder og copyright

Alle rettigheder til hjemmesiden og tjenesterne tilhører FIT for LIVET. Ved abonnementsaftalerne opnås udelukkende en brugsret.

Klager og reklamationer

Du har ret til at reklamere over vores tjenester, såfremt du skønner, at tjenesterne ikke levede op til det aftalte, lovede eller forudsatte.

Hvis du ønsker at reklamere over tjenesterne, bedes du kontakte os snarest muligt og inden for rimelig tid efter, at du er blevet gjort opmærksom på manglen:

FIT for LIVET ApS
Mail: info@fit-for-livet.dk

Når du henvender dig til os, skal du forklare, hvad manglen er samt medsende faktura/kvittering for købet. FIT for LIVET behandler reklamationen hurtigst muligt og inden rimelig tid. Herefter sender vi en e-mail til dig med vores vurdering af, om reklamationen er berettiget eller ej.

Du kan også klage til Center for Klageløsning, Toldboden 2, 8800 Viborg, hvis klagen vedrører selve abonnementet eller vilkår i disse handelsbetingelser. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.naevneneshus.dk. Du kan også klage via EU-Kommissionens online klageportal. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: ec.europa.eu/odr. Klager over sundhedsfaglig behandling skal sendes til Styrelsen for Patientklager.

Lovvalg og værneting
Disse handelsbetingelser er underlagt dansk lovgivning. Eventuelle regler om lovvalg og FN’s konvention om aftaler om internationalt salg af varer (“CISG”) finder ikke anvendelse.

Enhver tvist som måtte opstå som følge af eller i forbindelse med disse handelsbetingelser skal afgøres ved de danske domstole.